Til vor Hjemstavns pris
Til vor Hjemstavns pris
Mel.: Tørresnoren
Høve Mølle ligger herlig, på sin skønne bakketop,
Det har vi så tit erfaret, hver engang vi kom herop.
Her er udsigt, her er vidsyn, mer´ man ej forlange kan
mer´ end mange andre steder i vort gamle skønne land.
Prøv at se ned over Sejerøbugtens klare stille vand,
Det er ikke Vesterhavets barske og forrevne strand.
Det er sommerlandets paradis, hvor man i ro kan gå,
Det er fred en sommeraften, Sejerøbugten byder på.
Se ud over Lammefjorden, tavlet ud i gult og grønt,
Denne store landbrugsflade tegner sig som noget skønt.
Prøv at tælle her, hvor mange kirketårne du kan nå!
Si´r den noget om den flade, som du står og skuer på?
Vi er kun en liden flok der bor på dette skønne sted,
At få lov at leve her, det gi´r os alle livets fred.
For vi har det bedste her på denne jord – vort sammenhold
Frem for storby-larmen tæller det nu ret så mangefold.
Traktorlarmen, køers brølen, blander sig med fugle fløjt,
Fuglevingers stille piben når de trækker himmelhøjt.
Og om som´ren nyder alle her i vores lille by –
Lærkens klare trille, når den boltrer sig så glad i sky.
Og fra Esterhøj man skimter Sjællands Oddes sønderstrand
Solens nedgang sætter bugten i en voldsom kimingsbrand.
På en rigtig stormvejrsdag der kan man gå og hygge sig,
Alt mens grønne bølger tumler sig omkring i vilter leg.
Rejs mod syd, til varme lande, ved lagunens lune vand,
Rejs i norden, rejs til Grønland, hvor du møder isens kant!
Sig mig så hvad du der så, og prøv at sammenlign det med
Vores hjemstavn her i Høve, så bli´r her det bedste sted.
Hedvig Roepstorff 24.07.2011 15:01
Jeg kan også lide siden
Nyeste kommentarer
06.11 | 15:59
Kunne der ikke arrangeres en juletur - 1 dags - til. f.eks. Tyskland. Den si...
26.09 | 08:32
Forespørgsel: Kan man stadig leje dette sted? Vi holder familietræ...
11.02 | 20:15
Tillykke Lilian. Det er en fornøjelse at komme hjem.tio byen når der flages ❤
21.11 | 16:13
Julehygge er i Malergården 27-11 kl. 11-13. Mick styrer julehjerterne, evt...